Netvaerk-forbindelser-Jaynet

Medarbejderportræt: Jacob Lau, Netværkstekniker

"Hos Jaynet tilpasser vi ikke kunden til løsningen - vi skræddersyr løsningen til kunden"      

Jacob

Navn: Jacob Lau

Titel: Netværkstekniker

Uddannelse: Datatekniker med speciale i infrastruktur

Anciennitet: Startede i Jaynet i 2013

 

Hver dag, Jacob Lau møder på arbejde, glæder han sig til at tage fat på nogle helt nye og anderledes opgaver. For hos Jaynet er der ingen "copy & paste" af standardløsninger. Hver kunde skal have præcis den løsning, der passer til deres behov.

Implementering af alle typer netværk

 Jacobs opgaver starter, når kontrakten er indgået, og vi i samarbejde med kunden designer netværket - uanset om det drejer sig om telefoni, hosting, netværk eller en kombination af det hele. Her sørger Jacob for installation af udstyr både hos kunden og på Jaynets egne lokationer. Det er også Jacob, der tester, at alt kører som aftalt. "Den store fordel ved at arbejde hos Jaynet er, at jobbet er så alsidigt og afvekslende", forklarer Jacob. "Vi udfører implementering af både kobber- og fiberforbindelse og opererer på tværs af alle netværksteknologier. Og så er det også min opgave at sørge for vedligeholdelse af vores landsdækkende infrastruktur".

Indstiller os efter kundens behov

For Jacob har det været et helt bevidst valg at fravælge de største teleudbydere og søge ind til Jaynet: "Det, der tænder mig, er, at der altid venter noget nyt, når jeg møder på arbejde. Det giver en helt anden arbejdsfornemmelse, når du ikke skal kopiere den samme standardløsning hele tiden, men kan tage udgangspunkt i kundens situation og bruge alt, hvad du har lært, til at skabe den perfekte løsning. Og så dækker Jaynet hele spektret af IT- og teleopgaver for kunden. Vi tager hele ansvaret og sørger for, at alt fungerer. Nettet må simpelthen bare ikke gå ned, for så ryger både internet og telefoni. Denne fokus på kundens samlede oplevelse giver ikke bare mig en større arbejdsglæde, men sikrer også, at vi har nogle glade og tilfredse kunder".

Større og mere internationale opgaver

Bare gennem de få år, Jacob har været hos Jaynet, er der sket en markant udvikling i arten og størrelsen af opgaverne: "Jaynet har markeret sig godt og grundigt på markedet, og jeg har tydeligt kunnet mærke, at opgaverne vokser. Der kommer bl.a. flere og flere internationale projekter. I øjeblikket er jeg fx ved at overtage hele netværket for Pelican Self Storage i både Danmark, Sverige og Finland, hvor der skal opsættes nyt udstyr i alle deres butikker. Vi er inde i en meget positiv udvikling, hvor vi også begynder at få en stærk profil i nabolandene - og det gør jo kun mit arbejde endnu mere sjovt og afvekslende", konstaterer Jacob.