Netvaerk-forbindelser-Jaynet

Jonas Renberg Gregersen: Systemadministrator

"Teknik kan alle købe - forskellen ligger i den knowhow, der skaber løsningerne"      

Systemadministrator-Jaynet-Veeam

Navn: Jonas Renberg Gregersen

Titel: Systemadministrator

Uddannelse: Specialist i bl.a. Veeam og VMware

Anciennitet: Startede i Jaynet 1. august 2015

 

Med mange års erfaring inden for Veeam og VMware glæder Jonas Renberg Gregersen sig til at være med til videreudviklingen af Jaynets tekniske platform med de nyeste teknologier inden for Virtuel- og Backup løsninger.


Opgradering med bl.a. vCloud

Jonas har gennem en lang årrække arbejdet med IT-rådgivning og -implementering for en række store konsulenthuse og koncerner, og han bidrager dermed til en yderligere styrkelse af Jaynets driftstekniske side: "Det er en utrolig spændende udfordring at være med til at opgradere og styrke Jaynets tekniske setup", fortæller Jonas".

"Kvalitetskonceptet dækker hele vejen rundt, og bygger på de nyeste teknikker inden for redundans, køling, kraftig netværk og cloud-løsninger. Samtidig har vi fået sammensat et rigtigt stærkt team til at løfte kundernes projekter op til et endnu højere niveau."

 

Stort løft på rådgivningsdelen

Jonas ser det som en af hans vigtigste opgaver at bidrage til en strømlining af kundernes tekniske setup - lige fra servere og netværk til backup og overvågning: "Det gælder om at få det hele til at spille sammen, og her har Jaynet opbygget et stærkt 360º koncept. Det er ikke nok blot at have den nyeste hardware og software. Alle kunder er forskellige, og vores opgave er at skræddersy løsningen til deres specifikke behov. Knowhow er kernen i velfungerende teknologi. Og her oplever jeg, at vi hos Jaynet har et team af eksperter, der kan sikre kunderne præcis de løsninger, de har brug for".

 

Alt for mange kører med uhåndterlig backup

Kompetent rådgivning kan spare kunderne for mange udgifter og ærgrelser, mener Jonas: "Det kræver en stor viden og erfaring at lave et effektivt backup-system, der kører nemt og gnidningsfrit. De virksomheder, der ukritisk vælger at tage backup af det hele, ender som regel op med nogle tunge og uhåndterlige løsninger.

Min opgave er at stille de rigtige spørgsmål og sikre, at kunden får en rationel løsning, der fungerer i dagligdagen. Når vi har lavet et professionelt setup, er kunden altid sikker på at kunne genetablere sine forretningskritiske data inden for de rammer kunden stiller".