Netvaerk-forbindelser-Jaynet

Tak for ros og opbakning

Resultat af kundeundersøgelse 2015

Resultatet af Jaynets årlige kundeundersøgelse ligger klar, og vi kan glæde os over en markant fremgang på langt de fleste områder.


Stigende kundetilfredshed

Over 700 direktører samt IT- eller økonomiansvarlige mv. er blevet inddraget i vores nye kundeundersøgelse. Heraf har over 1/3 taget sig tid til at svare, og det er en stor hjælp, som vi gerne vil takke jer for.

Ser man på den samlede vurdering, er den meget klar. Hele 76 % af vores kunder scorer os til, at de "alt taget i betragtning er tilfredse med at være kunde hos Jaynet" - en stigning på 7 % i forhold til 2013 og 4 % i forhold til 2014. Tilsvarende vil flere også anbefale os til andre. Det er vi utroligt glade for og stolte af, men resultatet får os selvfølgelig ikke til at slippe tøjlerne. Vi vil fortsætte arbejdet og målrettet gå efter at styrke tendensen og score endnu højere næste år.

 

Her har Jaynets medarbejdere skabt fremgang

I forhold til 2014 scorer Jaynet i år højere inden for de centrale områder:

• Tilfredshed og anbefaling

• Image og kommunikation

• Jaynets Kundeportal

• Værdi for pengene

• Løsninger/ydelser

 

Styrket kundeportal

Vi har i det forløbne år brugt mange kræfter på at gøre vores kundeportal mere enkel og brugervenlig - og det afspejles også tydeligt i form af en stigende popularitet. Mens kundeportalen blev scoret til 63 % i 2014, er den nu oppe på 71 %. Hos Jaynet har vi stor fokus på fortsat at forbedre funktionaliteten, så endnu flere kunder opdager de administrative fordele (fx hurtigt overblik over engagement, info ved driftshændelser, trafik etc.) og tidsbesparelser, den byder på. Derfor forventer vi også at fastholde den positive tendens i såvel brug som bedømmelse.

Læs om hvad kundeportalen kan gøre for dig her

 

Høj kvalitet og pålidelighed

Ved bedømmelsen af af Jaynets ydelser, scorer kunderne os til 72 % på kvalitet - en stigning på 5 % fra sidste måling. Tilsvarende er scoren på overholdelse af deadlines nu oppe på 70 %, og det er 4 % mere end i 2014.

 

God personlig betjening

I 2015 blev scoren 77 % på udsagnet "samlet set får jeg en god personlig betjening hos Jaynet". Det ligger på linje med sidste år, så selv om vi er glade for dette skulderklap, vil vi gerne nå endnu længere. Og det arbejder vi på, bl.a. ved at udbygge og opgradere vores kundeservice.

Læs mere om opgradering af kundeservice her

 

Flere penge til IT-outsourcing

Lad os slutte gennemgangen af hovedkonklusionerne i kunderapporten med en opløftende prognose: mere end 1/3 af vores kunder forventer, at deres samlede køb af IT- og telefoniløsninger vil øges i det kommende år. Det ser vi frem til, og vi står naturligvis klar til at hjælpe med det, din virksomhed har behov for.