Kundecase IT-sikkerhed

Kundecase: Stylepit

"Hvis vi ikke har en forbindelse, så har vi ingen forretning - oppetid betyder alt. Sikkerhed og e-handel hører sammen, og når forbindelsen er nede taber vi fortjeneste og kundeloyalitet"
Arthur Grabman, IT chef hos Stylepit.

 

Kundecase Stylepit logo

Fakta om Stylepit

Branche:
Detailhandel, e-handel

Ordrer pr. dag:
6.000-7.000

Unikke besøgende på websitet:
2-3 millioner om dagen

Antal ansatte:
300

Produkter i Jaynet:
IT Sikkerhed, Hosting og Netværk

Vælger kun leverandører der er de bedste

IT sikkerhed spiller en afgørende rolle hos Stylepit. Deres forretning, vækst og konkurrencekraft er dybt afhængige af, at sikkerheden er i top, og at selve livsnerven, deres IT-setup, står i et sikkert og forsvarligt datacenter. Med et døgnåbent hovedlager i Polen med 250 ansatte og vareforsendelse samme dag, kræver det at, forbindelsen og oppetiden er optimal, og at de har fuld tilgængelighed 24/7/365. For hos Stylepit er der gang i forretningen alle døgnets 24 timer.

"Jeg vælger kun tillidsfulde leverandører, som er de bedste inden for deres område. Det er alfa omega for os at have en pålidelig leverandør på både hosting, netværk og IT sikkerhed. Stylepit er en 100 % e-commerce virksomhed, og derfor er vores fokus på sikkerhed i top",forklarerArthur Grabman.

Oppetid og sikkerhed er altafgørende

Hvert minut af nedetid svarer til tabt fortjeneste. Hvis Stylepit er nede, kan virksomheden ikke generere omsætning. Det er derfor fundamentalt at have en sikker internetforbindelse til kunderne, samt en firewall bagved, som kan beskytte mod ondsindet trusler udefra, såsom hackere.

"Hackere kan bryde ind i vores følsomme systemer og stjæle filer, kreditkortoplysninger, kundedatabaser, adgangskoder og id- eller
referencenumre. I et sikkert hostingmiljø med en sikker forbindelse
og firewall fra Jaynet, forhindrer vi besøg fra tyve og uønskede gæster,
samtidig med, at vi sikrer vores virksomhedskritiske oplysninger."fortæller Arthur.


Fuld redundans sikrer optimal oppetid

Jaynets firewall sikrer Stylepits netværkstrafik og data. Løsningen er dedikeret og baseret på produkter fra Cisco. Systemet er implementeret direkte i kernen af Stylepits egen virksomhed - med fuld redundans for at sikre den maksimalle oppetid, hvis noget af udstyret skulle gå ned, eller netværksforbindelsen skulle blive afbrudt.

Firewallen overvåges i døgndrift fra Jaynets hostingcenter og passer på en meget omfattende kundedatabase med e-mails, fysiske adresser og kreditkortoplysninger. Stylepit værner om disse oplysninger og har gennem samarbejdet med Jaynet sikret sig den bedste beskyttelse, så de modstår identitetstyveri og kostbart kreditkorttyveri.

 

Tid til fremdrift

"Da vi har en stor infrastruktur og er en af de største online modetøjsbutikker, er tillid til vores leverandør helt centralt. Det giver og tid og overskud til at koncentrere os om vores egen forretning og andre kritiske punkter, som vores fortsatte udvikling, vækst og kontinuerlige fremdrift af selskabet," forklarer Arthur. 


Vigtigt med dygtige og kompetente supportere

Stylepit har flere gange benyttet sig af Jaynets høje vidensniveau og kompetente supportere. Og det har altid hjulpet dem videre i tilfælde af udfordringer:

"Hvis der går mere end et kvarter med et udfald, så er det meget dyrt for os. Derfor skal vi kunne ringe til en dygtig supportfunktion, der reagerer hurtigt. Jeg har få gange været i personlig kontakt med Support teamet hos Jaynet, og hver gang er det en ren fornøjelse. De har et højt professionelt niveau, hvor reaktionstiden og informationsniveauet er i top".

 

Arthur Grabman, IT chef hos Stylepit

Kundereference Stylepit

 

Download kundecase her

 Download kundecase her