Lars Skau reference foto.PNGKundecase: SWECO

"Tag springet. Alle vores bekymringer er gjort til skamme og det er en rigtig god løsning, hvis man søger fleksibilitet. Et af vores hovedargumenter for at vælge Jaynet, var den høje fleksibilitet Jaynet tilbyder og leverer. Det ser vi som en altafgørende service for vores IT drift."

 

Lars Skau, IT Operations Manager hos Sweco Danmark A/S.

 

sweco logo.jpg

Branche:
Arkitektur- og  ingeniørrådgivning.

Omsætning i 2015:
1 milliard kr.

Antal ansatte i 2015:
1071

Services hos Jaynet:
Colocation primært og 2. site, MPLS Netværk, internet, telefoni
& gateway/zip trunk

COLOCATION ER BILLIGERE OG ØGER SIKKERHEDEN                     

Sweco stod i den situation, at deres servere skulle placeres under nye forhold, da deres egne faciliteter ikke længere var tilstrækkelige. Tidligere hostede Sweco hos sig selv. Mulighederne var derfor at investere i et nyt datacenter eller skifte til colocation.

I første omgang var Jaynet 2. site leverandør, men efter stor tilfredshed, valgte Sweco at placere både primært og 2. site hos Jaynet. Infrastrukturen var allerede skabt, så løsningen gav bedst mening både økonomisk og teknisk for Sweco.
De to sites er fysisk placeret separat med egen dedikeret fiber. Hvert site har et 'ben' fra Swecos MPLS netværk, der sikrer at hvis et site går ned, vil der stadig kunne leveres data til Swecos mange lokationer og kontorer.

 

"Efter vores colocation og 2. site blev rykket til Jaynet, var der ikke længere behov for at vedligeholde vores interne serverrum, såsom at vedligeholde og opgradere UPS udstyr, køleudstyr mm. Rent kostmæssigt er det billigere med colocation og samtidigt har vi fået en redundant infrastruktur på vores hosting.Løsningen har givet stor værdi med øget sikkerhed og tilgængelighed af vores data,"siger Lars.


 

FLEKSIBILITET ER AFGØRENDE

Projekter i denne størrelse medfører ofte ændringer og tilpasninger undervejs, hvor hosting leverandøren bliver en vigtig sparringspartner. Jaynet er en god størrelse leverandør for mange virksomheder i Danmark, hvor man ikke er for stor og usmidig, når der er specielle ønsker og behov hos kunderne.

 

"Fleksibiliteten har været positiv gennem hele forløbet. Vi har haft mulighed for at lave ændringer hen ad vejen, og vi blev ikke presset ned i nogle 'kasser' og 'faste rammer'. Andre leverandører tilbyder ofte en fast pakkeløsning, hvor man kan være tvunget til at købe en masse, man reelt ikke har brug for," slutter Lars Skau.

 


 

Download kundecase her

Download Sweco kundecase